TVIVL

TVIVL

Lad tvivlen komme de tvivlende til gode - citat Peter Sommer

Gennem de sidste 3 år har jeg samlet alle mine erfaringer fra teambuilding- og coachingbranchen i konceptet Trygkammeret. Konceptet kan du læse mere om på Teorien bag.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg kan skabe den konstruktive debat, og at formålet er at hjælpe mennesker med at mødes på midten, når de ser en sag fra to sider, eller slet ikke har valgt side endnu.

Det har kostet blod, sved og ikke mindst penge at nå frem til det færdige produkt. I den kreative- og salgsproces tjente jeg meget lidt, for det var stadig fugle på taget. Heldigvis har jeg altid haft en travl teambuilding-kalender, og jeg kunne lukke de sidste huller med lagerjobs for at få det til at køre rundt.

Overraskelser i processen

Der har dog været et par oplevelser, der har overrasket mig så meget, at det har sat processen i stå et par gange.

• Allerede under udviklingen af konceptet mødte jeg modstand mod konceptet. Folk protesterede mod hele omdrejningspunktet – at provokation kan lede til inspiration(!?) Det vil sige, at jeg brugte utroligt meget tid på at skulle forsvare metoden og alt for lidt tid på at forklare den. Jeg så det dog som en del af processen og følte, at jeg blev skarpere til at imødekomme folk.

• De samme mennesker, som støttede mig i formålet med at skabe debat og fællesskaber, ville simpelthen ikke deltage i debatten, når det kom til stykket. Jeg havde svært ved at knække koden til at skabe tryghed, fordi følelserne trumfer fornuft for tiden. Det var hele tiden ét skridt frem og tre tilbage. Både deltagernes og mine egne følelser – jeg bliver simpelthen for ivrig i at trække personen ind på midten, når jeg mærker modstand. Underligt nok kan det gøre det hele værre.

• Jeg må bare erkende, at jeg har en agenda med Trygkammeret; jeg ønsker fred i verden og at udfordre normerne. Min oplevelse har været, at det første opleves som naivt, nærmest ubegavet, og det sidste som farligt for fællesskabet.

• Jeg havde forventet, at flere ville tage imod ideen om at styrke fællesskabet og opleve underholdende undren. Men bookerne har forsvaret deres kunder, kollegaer, venner osv. med, at de hellere vil hygge end at debattere. Grænsen for, hvornår man går fra dialog til debat, føles meget skarp for flere mennesker, end jeg havde forventet, også selvom jeg har taget højde for, at vi alle er forskellige.

Er det farligt at debattere?

Derfor er jeg simpelthen kommet rigtigt meget i tvivl om, hvorvidt det er en opgave, jeg kan løse, og om det er mere farligt end bare at "sætte sin røv i klaskehøjde", når man indbyder til debat. I skrivende stund er det hyperaktuelt med mordet på Charlie Kirk og den ophedede debat, det har skabt i USA. Konsekvenserne for at sige sin mening offentligt kan have store konsekvenser, både på den ene og den anden side af kultur og politik. Og jeg har en mening, det vil jeg ikke lægge skjul på. Men meningen med Trygkammeret er netop at indbyde til debat uden at skabe konflikt. Det er det, mit gennemtænkte oplæg bygger på. Men jeg hører og ser, hvordan folk ser rødt ud fra enkelte sætninger uden evne til at tage det ind i den rette kontekst. Så kommer jeg ikke bare i tvivl, jeg bliver bange.

Her hvor jeg står

Så nu står jeg her midt i tvivlen og bruger tiden på teambuilding og et trygt arbejde på et lager. Det giver mig personlig tryghed, men meget lidt tryghed for fremtiden, som verden ser ud nu. Jeg synes, at vi alle skylder de næste generationer at give freden et forsøg, så vi kan fokusere på de kæmpe udfordringer, der står foran os med klima, AI og den stigende ulighed.

Det er det punkt, jeg arbejder ud fra nu:

Hvad kan vi bruge tvivlen til?

Hvis du har et bud eller et svar, så hører jeg gerne fra dig.