Sådan bevarer du håbet
I en tid hvor nyhederne kan være nedtrykkende kan vi miste håbet. Her får du et par gode råd til hvordan du kan finde det igen.
COACHING
Thomas Juul
1/8/20252 min læsning
Der er håb forude
I en tid, hvor nyhederne kan være nedtrykkende og fronterne trækkes op, kan vi have en tilbøjelighed til enten at gå til angreb eller helt at trække os fra debatten. Det kan føles som om, at der er mere spin og selvbetjening end ægte lederskab i verden. Så hvorfor ikke bare give op?
Hvor der er mennesker, er der håb
Der er mange grunde til, at det kan være let at give op. Nogle mennesker trækker sig fra fællesskaberne og oplever en ensomhed, måske med udgangspunkt i: "Hvis du ikke har noget godt at sige, så lad være med at sige noget". Så hvis du oplever, at udviklingen i verden påvirker dig mere, end du har lyst til, så er der håb. Selvom verdens ledere ser ud til at smide det hele på gulvet, betyder det ikke, at vi skal give op. Tværtimod giver det os en mulighed for at finde styrke i vores egen autenticitet og samhørighed.
Sådan bevarer du håbet
Mød mennesker: Der er magi i at møde mennesker ansigt til ansigt. Disse interaktioner kan genoplive din tro på, at der er godhed og medmenneskelighed i verden.
Vær ægte: I en verden, hvor ægthed kan virke sjælden, er det at vælge ærlighed og venlighed en revolutionær handling. Det forandrer ikke kun din egen verden, men også dem omkring dig.
Spred venlighed: Selv de mindste handlinger af venlighed kan være som små solstråler, der bryder gennem skyerne.
Vær generøs med din sårbarhed: Hvis du deler din tvivl, åbner du op for, at den anden også tør tvivle. Dermed bliver der kortere afstand til midten.
Dyrk øjeblikket: Slip verden engang imellem og se dig selv og dine medmennesker som levende væsener, der helt tilfældigt er på samme planet, på samme tid og samme sted. Det er i sig selv et mirakel, så hvorfor ødelægge det?
Vær med til at skabe håb med Trygkammeret
En af de positive sider ved Trygkammeret live er, at vores bekymringer bliver til underholdende undren, og vores triggerpunkter bliver til irriterende inspirationer. For det første er der noget fantastisk ved at mødes i virkeligheden og dedikere to timer til fællesskabet med varme, humor og aha-oplevelser. For det andet er formålet at bevise, at vi har mere tilfælles, end vi er forskellige. Og den oplevelse kan være den sociale lim, der åbner op for flere nærværende dialoger i hverdagen.
Give Peace a Chance
Ah, ok. Der blev jeg vist lige grebet af den højtidelige stemning. Men jeg håber, at du forstår budskabet, og her er et forslag: Giv det et forsøg. Byt jeres næste event ud med en Trygkammeret-oplevelse. Om det er i stedet for et show, teambuilding eller en trivselsworkshop, så er det måske et skridt i den rigtige retning.
