Pas på den kristne kapitalistiske radikalisering af vores ungdom!

Here we go again. Vi kommer Jesus i hu med påskefrokoster og baner vejen for årets konfirmationer. Det er nu, de sidste konfirmander skal i hus! Konfirmationer er blevet en forbrugsfest, og det jeg kalder en kristen kapitalistisk radikalisering af vores ungdom. Der er flere trendbekendelser end trosbekendelser, når det kommer til den salige nye forbruger. Det er simpelthen en økonomisk raket vi sætter i røven på endnu teenager!

Selvom flere forældre betragter sig som kulturkristne, så skal flertallet åbenbart stadig igennem ritualet for at kunne rykke op i de “voksnes rækker”. Nogle forældre siger det, som det er – at de kun holder konfirmation for festens skyld – mens andre bare gør som de andre og kører dankortet igennem. De færreste danske børn ser sig som religiøse og har tænkt sig at besøge kirken frivilligt, men lige fra det øjeblik at det går op for dem, at deres ja til Jesus bliver fulgt op af gaver og kontanter, så siger to ud af tre ja og amen! Men hvad er det egentlig, konfirmanden, kirken, forældrene og samfundet siger ja til?

Konfirmationer er en god forretning

For folkekirken må det være en god forretning, at familien smører de unge med gaver, mens den høster 66 % af den næste generation som medlemmer. For det livslange medlemskab til 0,9 % af den skattepligtige indkomst, får man naturligvis en standardbegravelse og alle de vielser, barnedåb og konfirmationer, man kan komme af sted med. Men er det virkelig hele formålet med trosbekendelsen, at fejre, at det unge menneske har meldt sig ind i folkekirken? Hvad blev der af overgangsritualet fra barn til voksen?

Det er kontante trosbekendelser

I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmerede, svarende til ca. 66 %. af de 14-15-årige. En konfirmand modtag gaver for 31.000 kroner i gennemsnit (YouGov for Nordea). 80 % af gaverne til en konfirmation er pengegaver. 15 % af konfirmanderne vælger at spare alle eller en del af deres pengegaver op, mens 5 % bruger deres pengegaver på f.eks. velgørenhed eller hobbyer. Et konservativt bud på prisen for en gennemsnitlig konfirmationsfest er 25.000 kroner.

Når jeg ganger tallet med 45.700 konfirmationer, bliver det:

gaver for 31.000 kroner bliver det i alt 1.416.700.000.

fest for ca. 25.000 kroner bliver det i alt 1.142.500.000.

Samlet set bliver det 2.559.200.000 kroner. (Det er ca. 2.5 milliarder, hvis du er i tvivl.)

Hvis man dertil lægger konfirmationstøj, konfirmandkørsel, tøj til blå mandag og blå mandag generelt, så er tallet nok langt over 3 milliarder. Det vil sige, at der ligger et enormt økonomisk tryk bag den gode borgerlige konfirmation, ud over det kulturelle.

Hvad er det for en kultur, vi skaber?

Hvad gør det egentligt ved vores børn (og lad os nu kalde dem, hvad de er), at vi viser dem, at det at blive voksen og kristen handler om luksusvarer og forbrug? Vi gør i dén grad vores børn en bjørnetjeneste, når vi er med til at starte et livslangt overforbrug, som de kan halse efter resten af livet. (Hvis du selv er medlem af folkekirken, bør du spørge dig selv, hvor meget dine regninger fylder i forhold til din religion?)

Folkekirken lægger op til, at konfirmationsforberedelse handler om livets store spørgsmål og forholdet til Gud, men jeg tror desværre, det bliver udkonkurreret af spørgsmålet om, hvilken luksusbil man skal hentes i, hvor festen skal holdes og hvilke sneakers, man skal have på til blå mandag. Jeg håber, min pointe kommer igennem.

Jeg foreslår en kristen kapitalistisk kulturændring

Vi kan selvfølgelig ikke ændre kulturen på et år. Specielt ikke, når det sociale pres er enormt, og det kan være stigmatiserende at vælge anderledes. Det er bare lettere at forklare, at man har fået en MacBook Pro end et højskoleophold med fokus på sund kost og privatøkonomi – selvom de fleste voksne godt ved, hvad der holder længst. Forestil dig, hvilken ny kultur vi kunne skabe, hvis vi brugte 3 milliarder kroner om året på et fælles overgangsritual fra barn til voksen.

Konfirmationen vil være en oplagt mulighed for at sætte en velovervejet retning for voksenlivet. De kan lære om ansvarlig omgang med penge, om sundhed og velvære og om at investere i sig selv. Det ville i sig selv være en radikal ændring i barnets liv, hvis konfirmationsforberedelsen kan fokusere på at lære konfirmanderne at tænke langsigtet og at sætte mål for deres liv, både i det store og det små. Problemet med kapitalisme kan være, at den er gift med materialisme, men sådan behøver det ikke at være, hvis vi som samfund vælger at fokusere mere på dannelse. For eksempel kunne simpel læring om følelsesmæssig intelligens og mindfulness være en fin modvægt til den alkoholkultur, de nu træder ind i. Men helt basalt burde konfirmationen give unge mennesker en platform til at reflektere over deres liv og værdier, selvom det kun lige er begyndt.

Ville dette ikke være den største gave fra én generation til en anden?

Ovenstående debatindlæg er skrevet ud fra mine egne betragtninger og let research. Tallene er taget fra Danmarks Statistik, folkekirken.dk, diverse danske artikler og generelle søgninger på nettet.